Accepten af forandringen

220px-Question_mark.svg

 

Dette indlæg bliver et indlæg hvor jeg igen kommer ind på noget personligt og en smule privat for mig. Det er i hvert fald noget jeg ikke har så nemt ved at snakke om, hvis jeg skulle stå og fortælle dig det her “face to face”. Det er ingen hemmelighed at jeg har en diagnose som hedder ADD (som jeg har omtalt før i et tidligere indlæg) og jeg har måtte lære en hel masse om denne diagnose, samt lære hvordan jeg lever på bedste måde sammen med den. Jeg har virkelig stået som et stort spørgsmålstegn, og især da jeg skulle lære et helt nyt område at kende, nemlig det at have ADD – det har været i mig hele livet, men først nu jeg får skrift på det!

Jeg må erkende at det har været både en lettelse for mig at få denne diagnose, men også en smule hårdt. Da jeg nu skal tilrettelægge og planlægge samt ændre min livsform og hverdag, udfra at jeg har denne diagnose. Jeg er meget konservativ i min måde at leve på, sagt på den måde at jeg elsker når tingene bare køre og er som de plejer at være. Så er det svært for mig især at tilpasse mig de nye ændringer der skal til for at min diagnose bliver mindst muligt mærket i min hverdag.

Muren

 

Jeg har mødt muren af nederlag op til flere gange, og jeg har oplevet kriser og sorger i mit liv. Jeg kan dog takke mine venner og familie, som har været ekstremt forstående overfor de ændringer og ting der har været sket i mit liv. Nu mangler jeg bare at bryde igennem denne mur af forandringer, som synes at stoppe mig. Jeg må indse at jeg ikke kan ændre på den kendsgerning at jeg har en diagnose resten af mit liv. Dog skal man ikke betegne det som en sygdom, men en diagnose som man kan leve med hvis man gør de rette ting, som kan hjælpe sig til at føre et nogenlunde normalt og godt liv selvom man har diagnose.

Det er self. vigtigt for mig at lære at ikke bruge min ADD diagnose som en undskyldning for alt, men at hjælpe mig selv til at forandre og hjælpe mig selv videre, med enten hjælp fra dem der holder af mig. Jeg har brugt snart 1½år på at lære mig selv at kende, via foredrag, kurser og andet. Jeg stopper ikke med at lære mig selv at kende, da det er en glidende proces! Jeg takker jer som har støttet mig fra starten. Muren skal brydes ned, og jeg skal videre på den bedste måde herfra!

Open-Road

 

Det kan godt være at min vej bliver med skæve sving, men jeg prøver at holde mine øjne og fokus på vejen frem. Det skal nok gå det hele! Tak fordi du gad og læse dette indlæg! 

3 Responses to Accepten af forandringen

  1. Line says:

    Wow, en blogger, der har passeret de 30 (troede sgu næsten, jeg var alene! ;)). Allerede som lille fik jeg at vide, jeg var introvert, drømmende og flyvsk. Især i fag, der ikke interesserede mig, havde jeg svært ved at holde opmærksomheden. Havde søvnbesvær, fordi jeg ikke kunne slå hjernen fra. Men det var først som voksen, jeg fik diagnosen (i forbindelse med en anden diagnose, hvor ADD også ofte ses). Jeg anede ikke engang, der var noget, der hed ADD. Man hører jo kun om ADHD. Må man være så fræk at bede om linket til det tidligere indlæg, du nævner?

    – Line
    http://line-walking-on-a-thin-line.blogspot.dk/

  2. Jens Møller says:

    Hejsa Mathis.
    Fantastisk at du er så åben omkring ADD. Jeg fik for 10 år siden, diagnosen ADHD, dengang var det svært for mig overhovedet at forstå, hvad det betød. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan det har været for dig. Jeg har det selv utroligt svært, med at tale med andre end min famillie og nærmeste venner om det. Derfor vil jeg igen sige, at det er fantastisk at læse at du er så åben omkring det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *