Afslag, frustrationer og hvad gør vi nu, lille du?

Det kan godt ske at dette indlæg kommer til at lyde mega trist og ekstremt negativt, men jeg har virkelig brug for at komme ud med mine tanker og ventilere. Så, beklager hvis du læser og bliver skuffet. It is what it is!

Nuvel, lad mig forklare!

Jeg ansøgte for noget tid siden om at blive optaget som webintegrator på Roskilde Teknisk Skole.
En uddannelse som jeg SELV havde fundet og valgt, til forskel fra Skiltetekniker uddannelsen som min kommunale sagsbehandler havde spottet og jeg prøvede fordi, hvad var alternativet?!

Alt var kørt i stilling. Kommunen var med og klar med støtte hele vejen igennem uddannelsen, som skulle begynde i januar måned. Jeg manglede blot et “Go Go Go” fra skolen.

I mandags i sidste uge var jeg til en optagelsesamtale, hvor 2 vejledere fra skolen skulle “tjekke mig ud” og høre hvad jeg havde at kompetancer og forventninger til uddannelsen. Jeg havde alt med de bad om. Mine forventninger steg gradvist i takt med at deres positive respons til mine medtaget dokumentar.
Jeg vidste godt at det var en kvote uddannelse – altså at der var et maks på hvor mange de kunne optage.
Havde dog hørt fra andre, at 95% af dem som ansøgte kom ind, så jeg gik faktisk hjem med både positiv forventning krydret med en lille bitte følelse af “Det kan jo også gå galt…” men pff.. slog det væk fordi jeg gerne ville være positiv.

Fredag eftermiddag modtog jeg så en mail fra skolen. Opdagede den på mobilen og tænkte ..”åh shit, nu er det nu…!”
Åbnede med lettere rystende fingre mobilen og åbnede e-boks.

“AFSLAG” var PDF filen døbt …

“Shit Shit SHIT … ” fik jeg tænkt og åbnede hurtigt brevet.

Ganske rigtigt, der stod i brevet at jeg desværre ikke var kommet i betragtning til en plads på skolen til januaroptaget.
Hele min verden brød fuldkommen sammen.
Jeg sad bare og stirrede på mobilen og brevet på skærmen.
Læste igen, igen …. igen…..

Kunne ikke fatte hvad jeg læste, men uanset hvor mange gange jeg læste brevet igennem kom der ikke noget andet frem.
Jeg var IKKE kommet ind på den uddannelse jeg ønskede så brændende.

Det første jeg gjorde derefter var, at ringe til skolen for at spørge om der var noget som helst at gøre. Venteliste blev nævnt som en mulighed af den vejleder jeg kom i forbindelse med. Jeg fortalte bundløst ærligt hvordan jeg havde det og han kunne sagtens forstå mig og han sagde at jeg skulle skrive det jeg havde fortalt ham, i en mail, og sende til skolen. Måske det kunne rykke lidt på nogle ting et sted. Det var et forsøg værd.

Dernæst ringede jeg til min mor og fortælle hende nyheden.
Hun har en formidabel evne til at både at lytte og komme med rolige kommentarer og støtte til at komme videre.
Det er det mødre gør, som der en af deres allerbedste evner synes jeg.

Hun synes at den mail skulle afsted hurtigst muligt, så jeg sluttede samtalen og fik skrevet en god mail. Det synes jeg i hvert fald selv. Så nu krydser jeg fingre og håber at en eller anden god engel hjælper mig her. I need a little miracle!
Det er jo snart jul, så måske …?

Puha, det var en kæmpe mavemuster at gå på weekend med.
Brugte størstedelen af min weekend på at fokusere på alt andet end uddannelse og skolen for ikke at koge helt sammen i hjernen over afslaget. Venner og familie kom med støttende kommentarer når de spurgte, det er jeg dybt taknemmelig for.

Så nu sidder jeg lidt i et form for “Ingenmandsland”.
Jeg ved hverken om jeg er tæt på at få en ekstra plads eller om jeg må vente 8 mdr. og komme ind til august hvis der er pladser til den tid.
Det som det her har lært mig er, at selvom man møder en mur af modstand, så må man finde mulighederne selvom de virker små og langt væk.

“Du må ikke give op” var sætningen som flest personer har sagt siden i fredags.
Jeg giver ikke op, bare rolig – men hold KÆFT hvor har det været et hårdt slag.

Jeg havde lige brug for at få det her ud, så tak hvis du læste med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *