AftenTour

Jeg er begyndt på en ny og frisk tradition. I de sidste 14 dage har jeg næsten hver aften taget cyklen og bare kørt ud i det gode vejr. I stedet for at sumpe foran TV eller computeren, så bruger jeg en time på at cykle rundt i området hvor jeg bor. Dette indlæg giver dig et indblik i mit lille projekt, og måske det giver dig blod på tanden!

Det er for mig en genial måde at få lidt frisk luft på, tage et par gode fotos og måske opleve nye veje og stier man ikke lige kender så godt. Jeg har også prøvet på nogle af turene at sætte min cykelmotion app i min iPhone i gang, for at se hvor langt jeg når, og hvor hurtigt jeg har cyklet.  Desværre har jeg oplevet at den har slået fra i områder hvor der ikke har været tilstrækkeligt dækning med signal til net og GPS. Så nu bruger jeg mest mine cykelture til at nyde aftenens friske luft, naturens omgivelser og musikken i mine øre.

2013-07-09 21.00.43 2013-07-14 21.20.07

Mange af mine ture er endt på “Herstedhøje”, som er en menneskeskabt jordhøj. Jeg kan ikke huske hvor høj den er, men det er altid en fornøjelse at se udsigten når man endelig er nået der op – enten på gå-ben eller på cykel! Selvom jeg har cyklet til toppen flere gange, og planlagt det efter hvornår solen gik ned. Så bliver jeg aldrig træt af udsigt eller solnedgangen. Det er virkelig et syn der bringer smilet frem, og sætter gang i tankerne.

2013-07-17 23.25.28

 

Alle veje føre til en god aftentour!

Når jeg ikke lige tager turen op af Herstedhøje, så finder jeg gerne på at tage stisystemet rundt i byens områder. Jeg har f.eks været forbi Nordisk Film, der ligger i Risby tæt ved Albertslund. Der er faktisk cykelsti hele vejen. Jeg finder næsten altid et par gode motiver at tage et foto af, som bliver lagt på enten min Twitterprofil eller på min Instagram. Det er min måde at vise folk hvad jeg laver, samt øve mig i at finde det helt rette motiv at øve mig på at blive endnu bedre fritidsfotograf på. Lige pt. har jeg min iPhone med mig, men på sigt når jeg får anskaffet mig en taske til mit Nikon kamera. Så skal det også med, så jeg kan få skudt nogle rigtig flotte fotos på min vej.

Det hænder da også at jeg møder steder der vækker minder, eller blot er spændende og flotte. Så standser jeg op, og taget er skud af det. Så kan jeg altid komme hjem og kigge på det igen. Du kan se nogle af de ting herunder, men hvis du har lyst til at se endnu flere af mine skud jeg har taget på mine cykelture og meget andet. Så følg mig på Instagram og på Twitter!

2013-07-18 22.07.17 2013-07-18 21.57.18

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *