FredagsRock – Mads Langer

Mads Langer samler hele familien. 

Hvis der er nogen i dette land der kan samle folk foran plænen i Tivoli,  så er det Mads Langer.
Stort set alle aldre og køn var repræsenteret i aften.
Vejret var køligt men heldigvis tørt.

Jeg var taget i Tivoli med min lillesøster Amalie. Sådan en rigtig søskendetur.
Vi er begge to meget begejstret for Mads Langer’s stemme og sange.
Min søster har tidligere oplevet ham ved en intimkoncert i VEGA som udfra hendes udsagn var helt i top.

Jeg må sige at Mads Langer var fantastisk. Fra første tone og ord havde han alle med. Han virkede oplagt og han gjorde det også klart for os publikum at han havde ikke bare set frem til denne koncert i Tivoli den sidste uge, men hele året.

Han kom, han sang, han imponerede!

iy8m1eqnheNX3pnW3P-hkGQFQmLfHkg4KDU8xXtmgmU

Fotograf: Martin Kleisberg

Han sang både dem vi allerede kender, men der var også gjort plads til et par nye som vil dukke op på et kommende album som han selv fortalte ville komme senere på året. Det glæder jeg mig til. Mads Langers vokal er så stærk og spænder vidt fra de helt dybe toner til de stærke gåsehudsfremkaldende høje toner. Der er en vis nerve og intensitet i hans ord og stemme. Han var nærværende og kom godt ud over scenen i stort set alle sange.

VGeRpKTdd_ucJBBcRYuHjLWgkz8jLqW7HEJfkvNMmtE

Fotograf: Martin Kleisberg

Bandet han havde med på scenen var også oplagte og gav 100% af hvad de havde, det var i hvert fald den følelse man fik ved at stå foran scenen. Guitar soloer, en stady trommeslager og det hele gik bare op i en højere enhed. Scenens lys var ofte neutralt for at give plads til musikken kunne få mest fokus. Selvom Mads Langer og bandet ikke sprang rundt på scenen, kunne man sagtens mærke den stærke energi der var deroppe.

Danmarks unge sangtalent.
Det er første gang jeg oplever Mads Langer live men da jeg på vej hjem i toget tænke på hvordan min oplevelse havde været, havde jeg ingen tvivl. Jeg skal helt klart opleve ham igen. Mads Langer er ikke “nye på plakaten”, nej han har faktisk været her i nogle år efterhånden. Jeg er ret sikker på at han er kommet for at blive. Jeg er i hvert fald fan af den talentfulde Mads Langer.

Min vurdering
Hvis jeg skal give en karakter til aftens oplevelse, så vil jeg sige 5 ud af 5 stjerner. Mest fordi koncerten havde det hele. Det man forventer, krydret med livekrydderiet. Den havde overraskelser, fede soloer og en generelt en god lyd. Mads Langer og bandet var alle oplagte og man følte at man fik meget mere end forventet. Jeg er glad for at jeg tog til Tivoli denne fredags aften.

 

One Response to FredagsRock – Mads Langer

  1. Morten says:

    Hej Mathias,

    Jeg har fulgt din blog siden du startede (ved at være laang tid siden). Det er fedt, at du er begyndt igen!

    Jeg er selv stor Mads Langer fan og spiller selv guitar. Jeg har også min egen hjemmeside 🙂

    Tak for et godt indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *