FriendFood – Mad på en social måde!

Kender du det når man ikke lige orker at lave “spændende” mad til sig selv?

– FriendFood er en god løsning på dette!

FriendFood

Har du tit siddet og set dine venner poste billeder af hvad de skal spise, på f.eks Facebook  eller Twitter, og fået lyst til at spise med? Nu kan du inde på siden www.friendfood.dk oprette dig som bruger, og derefter enten selv oprette et madaktiviteter, eller tjekke nogle af de andres aktiviteter og måske skrive dig op som deltager. Så nemt er det! – Du behøver ikke smække en 3 retters stor “Noma” menu på bordet, men en hyggelig omgang pitabrød med forskelligt tilbehør kan også sagtens være tiltrækkende. Allerede nu er der flere arrangementer oplagt, og flere kommer sikkert til i takt med at siden bliver velkendt af flere. Det er stadig meget nyt, men ikke desto mindre er projektets ide taget imod af ret mange.

Jeg synes personligt selv at ideen er god, men jeg kan også se en mulig barriere. Det at åbne sit hjem for at ens facebookvenner kan skrive sig op til at spise hos sig, virker lidt grænseoverskridende. Dog kan man jo starte med at åbne op for 1-3 deltagere og se om det fungere, og så bygge antallet op i takt med at man får succes med dette. Jeg har set op til flere aktiviteter på siden, som jeg allerede nu har haft lyst til at prøve. Så det tager nok ikke lang tid, før jeg sætter mig som deltager på den første madaktivitet.

Hvordan gør jeg?

Inde på siden er der en liste over forskellige aktiviteter. Nogle er dine facebookvenner´s imens der også kan forekomme aktiviteter som er igangsat af dine venners venner! – Du trykker dig ind på det du vil deltage i , tilmelder dig, betaler og dernæst møder op! – Så nemt er det!

Add yourself Sidens opsætning

 

App også på vej!

Holdet bag siden er hele tiden i gang med at forbedre og udvikle på ideen, og der er allerede rygter om at en App er på vej. Det bliver spændende, og jeg tror helt sikkert at med tiden vil dette blive stort i Danmark.  Så slipper man for at spise alene flere dage i træk, hvis man f.eks bor alene!

Teamet bag FriendFood.dk

Teamet

FriendFood er en ide, som Martin Mindorf fik i September 2012 fordi han sad og spiste en kedelig omgang junkfood (igen) og så at hans venner postede lækre retter på facebook. Hans ide udsprang netop udfra den grundtanke om at binde folk sammen, socialt samt det at mange der bor alene ikke rigtig orker at lave mad til sig selv. Så derfor gik han i gang med at udvikle ideen om hjemmesiden og nu står siden flot og klar til brug. Søren Højby Skriver og Simon Thomsen er også med i projektet, med henholdsvis PR for Sørens vedkommende og Simon der tager sig af det tekniske bag om siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *