Gi dig selv fri!

2013-04-22 20.10.40

 Musikken i mine øre!

Det er faktisk gået hen og blevet en dejlig rutine i min hverdag, når jeg sidder i bussen på vej hjem efter en hård dag. Tror også du kender den følelse af at vælge en bestemt sang, og trække det mentale stik ud af den travle hverdag. Jeg bruger denne sang, som faktisk har mange år på bagen. Sangen hedder “Gi dig selv fri” og er skrevet af Michael Falch, og det er self. ikke sikkert at du lige præcist kender ham. Kan sige at hans tekster er meget dybe og meget personlige. Jeg nyder generelt hans sange og tekster, da jeg er en der elsker når man kan sætte sig selv ind i sangene og nærmest blive sangen selv. Mærke ordene og sige “Det er jo også mig han synger om”.

Det er pragtfuldt at der findes sangskrivere og musikere der formår at tryllebinde og gøre ens hverdag til en fornøjelse at komme igennem blot ved at lytte til deres ord og toner. Det er en fryd at leve i en tid hvor der stadig findes kreative mennesker, der kan sætte sig ned og skrive en sang som går så dybt ind, og nærmest giver gåsehud selvom man har hørt sangen på repeat de første 500 gange og måske mere endda. Jeg har fulgt med i Michael Falch´s karriere i mange år nu, men hans karriere og liv i musikbranchen har sørme ikke været en dans på roser. Jeg lover dig at jeg nok skal lave et særligt indlæg om Michael Falch hvor jeg går ind og skriver om flere af hans sange, men lige denne gang er det “blot” denne ene jeg trækker frem, da det er den jeg fast hver eftermiddag og endda også om aftenen når jeg skal slappe af, sætter i gang på mit Spotify!

Michael Falch

 “Gi dig selv fri” af Michael Falch

Selve sangen er generelt rolig  og stille, hvor ordene faktisk kommer i fokus. Man får rigtig lov til at strække kroppen og puste ud. Det er som om at Michael Falch giver endelig lov til at man godt må give sig selv fri. Det kan for mig især være svært, da min diagnose ADD godt kan give tankemylder – især om aftenen.

Sangen bliver dog en anelse mere hektisk i slutningen, men det gør ikke noget. For mig i hvert fald. Elsker at give mig selv lov til at svæve ind i sangen og bare lade den styre tanker, følelser og faktisk få magten over mig. Det kan godt lyde mærkeligt og farligt, men inderst inde kan jeg godt styre det hele hvis jeg ville. Sangen slutter af med en slags gospel agtig optakt og bryder ud i et fyrværkeri af energi der bare skal ud. Det er faktisk det der blandt andet er med til at frigive noget energi i min krop og få spændinger, surhed og stress i krop og tanker. Så man efter sangen faktisk sidder med en let følelse af at man godt kan gå videre med et smil på læben.

aftensol.jpg-for-web-large

 Prøv det selv!

Man vælger selv om man vil være den der giver andre fri og lov til at slippe væk fra ens tanker, eller man er den som Michael Falch giver lov til at få fri. Det er helt op til en selv at bestemme, endda fra gang til gang man høre sangen. Det er nærmest helt som musik meditation for mig. Lyder smukt, og det er det faktisk også. Sådan føles det når jeg høre sangen!

Jeg kunne skrive løs om denne sang i flere timer, men for at dette blogindlæg ikke skal blive alt for lang så slutter jeg her, med en opfordring til dig. Hør sangen, og gerne når du er på vej hjem fra skole/job eller sidder derhjemme og prøver at slappe af i krop og sind Smid dine sko, og stræk kroppen. Læg dig gerne ned på sofaen, sengen eller bare sid op og lyt – det er det hele værd!

Hvis du skulle få lyst til at lytte på den sang jeg i dette taler om, så kan du finde den HER:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *