Er du kommet i Julehumør?

B

Hvordan får du varmen i denne kolde tid?

Kulden er så småt ved at omgive os mere og mere, og indtil videre har vi da også været under frysepunktet et par gange i år. Vinterfrakken er ved at blive købt, andre har allerede købt den eller blot genbruger den fra sidste år. Det er, for mig personligt, en ting jeg gerne genbruger 3-4 år i træk, fordi den faktisk holder mig godt varm og stadig ikke er helt udenfor modens trend. Jeg er ikke en der går ud og køber ny vinterjakke til flere tusind kroner hvert år. Der er jeg nok mere en der kan nøjes med noget billigere, men stadig varm og behagelig vinterjakke.

– Nuvel, det var faktisk ikke vinterjakker dette indlæg skulle handle om, men inddirekte gør det faktisk. Det handler om at jeg i disse dage tænker over hvad jul, vinter og især det at give noget videre til andre egentlig betyder.

Hvad skaber en varm glæde i kroppen her i vinterperioden, ud over at stå ved et varmt dejligt bål og få varmen en kold vinterdag, eller at modtage et sødt smil på vejen i toget af en fremmed, som man egentlig ikke havde forventet. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg på en måde har “glemt” hvad ægte julestemning egentlig drejer sig om. Er det gaverne under træet? Er det maden vi spiser? At se julekalender i TV imens man fletter julehjerter med familien? Er det julefrokosten hvor vi kan slå os løs og være komplet tossede? – Ja hvad er ægte julestemning?

Juletiden, og især den kolde vintertid generelt set, er gået hen og blevet et kapløb om at nå det hele, og få det hele til at gå pænt op med det budget man har lagt til det. Det giver stressede miner, og glødende kreditkort i butikkerne.

 

Photobucket

Butikkerne pynter op!

Jeg forstår faktisk godt at nogle mennesker ingen julestemning har lige op til juleaften, når butikkerne allerede sætter julehjerter og julelys samt nisser op i butikkerne, for at tiltrække kunderne mere. Det er nærmest blevet en fast tradition, som visse danskere hader, når butikkerne allerede har pyntet op i midten af oktober måned.  Jeg selv er også lidt træt af det, men jeg har på en måde blevet lidt ligeglad og ryster bare på hovedet over det. Så kan andre nyde det, så meget de vil 😉

Jo tættere vi kommer på juleaften, jo flere ser man styrte rundt med gaver under armene, og stresset blik. Jeg synes personligt det er et helvede, og noget jeg blot helst ser overstået hurtigst muligt. Nu kan man vel godt sige, at vi selv vælger om man vil være med til at give  gaver. Jeg er med stadigvæk, men jeg har da flere år overvejet om jeg vil melde mig ud af gaveræset, og fokusere på at nyde samværet med familien, og spise god mad.

Send en Julehilsen

Lige her til slut, vil jeg dog lige komme med en opfordring til dig. Så kan du vælge om du vil tage imod den eller lade den ligge. Jeg synes det er en fin tradition, det at sende julekort. Jeg indrømmer gerne at jeg flere år i træk har glemt alt om dette, hvilket jeg skammer mig over når fristen er overskredet for at sende julekort. Jeg har i år tænkt mig at gøre det 100% ordenligt. Især det med at bruge Julemærket (som støtter julemærkehjemmet) hvor man støtter en god sag, og sender en varm hilsen rundt. Så er du frisk? Så send et julekort til dem du holder af. Vær lidt kreativ, hvis du har tid og lyst til det.

Året Julemærke kan du se herunder, og kan købes så vidt jeg ved kan det købes på posthuset. Vær med til at skabe glæde, og varme i denne kolde tid, send et julekort. Det varmer!

Photobucket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *