Hvor blev sommeren af?

Lyden af stormende vinde og hård regn imod ruden er ikke ligefrem det man ønsker at høre når det er midt på sommeren. Rejsebranchen må have kronede dage for tiden, hvor sikkert mange desperate familier dropper Danmark til fordel for sydens sol og varme grader. Hvis jeg havde råd, så var jeg også skredet. Nogle vil mene at det her, regn og grå dage, er “typisk dansk sommervejr” og man høre også tit en lettere opgivende men altid optimistisk vejrprofet på TV fortælle at vi altså skal nøjes med blæst og lidt regn de næste par dage.

Forside - TV 2 Vejret.clipular

Kilde: www.vejr.tv2.dk

Ifølge TV2’s vejrudsigt så stiger temperaturen dog en anelse, vi får ingen regn og vinden skulle gerne lægge sig. Så helt skidt ser de næste par dage ikke ud. Vi må jo være positive, da vejret er en af de ting her i livet vi ikke kan ændre på.

Jeg er ikke fan af den slags vejr. Slet ikke! Hvis jeg kunne bestemme skulle solen være det eneste på himmelen fra start juni til slut august, kun afbrudt af nattelige regnskyld så bondemanden kunne få smil på læben og høsten i hus. De har jo brug for både sol og regn.

Panoramaudsigt ud over Melsted Stand. Bornholm.

Udsigt ud over Melsted Stand.

Jeg var, for nogle uger siden, på ferie på selveste “solskinsøen” Børnholm. I løbet af ugen havde vi kun regn sammenlagt 1 dag. Så dem der siger at solen altid skinner på Bornholm, har næææsten ret. Jeg synes vi var heldige med vejret. Jeg fik taget en masse gode billeder, både med min iPhone og med mit Nikon kamera. Jeg har desværre ikke endnu fået kigget så nærgående på dem der ligger på SD kortet, da jeg skal have købt mig en kortlæser som kan sidde i min bærbar.

Jeg beskriver min uge på Bornholm mere detaljeret i et kommende blogindlæg med billeder og det hele. Så det her er blot en appetitvækker til hvad der venter jer.
Glæd jer! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *