Jul med eftertanke.

1507566_10152051901192710_2061903487_nMan siger at ingen går igennem livet, uden at mærke sorg, savn eller kriser. Den konklusion kan jeg nemt nikke genkendende til. Julen har altid være en skøn tid, med familietamtam og julemusik i højtalerne.  Desværre fik julen et lidt andet lys også, da jeg mistede min far 6. december 2005, som jeg tidligere har beskrevet i mine tidligere indlæg. Vi vidste at julen dengang ville under alle omstændigheder blive anderledes. Om han nåede at dø inden juleaften eller ej.

Jeg har siden den jul ikke haft den samme totale glæde ved julen. Jeg har forsøgt ihærdigt hvert år at tænde den julegnist igen somJul på døren jeg jo stadig havde i mig, så det kunne blive til et bål at glæde. Der blev set lidt julekalender, spist julekager, hørt julemusik og alt det som vi forbinder med glæde omkring julen. Det virkede bare ikke på mig. Ikke fordi jeg hader julen, slet ikke. Jeg ser bare ikke julen mere som denne højtid som kun ånder af glæde og smil. Min familie gør alt hvad de kan, for at holde fast i julens glæder og gode stunder, og det er jeg meget glad for. Der bliver lavet god mad, sat julepynt op og set en masse julefilm.

Jeg har så i år prøvet at rykke lidt nærmere den julestemning som jeg havde før, ved at lytte til endnu mere julemusik og fokusere på det som har glædet mig ved denne tid af året. Faktisk mærker jeg lille forandring til den positive side. Jeg begynder så småt at mærke lidt mere varme i kroppen end de tidligere år. Så det går den rigtige vej!

Jeg tror også at det handler om at jeg nu 8 år efter min fars død, har fået det triste så meget på afstand at jeg nu kan give plads til at glæde mig over julen selvom den også indeholder triste minder. Jeg tror især også at julens stemning kommer lidt mere tilbage, fordi jeg er begyndt at fokusere på smukke motiver i takt med at jeg tager flere billeder med mobilen samt mit spejlreflekskamera. Mine øjne er altid på vagt efter nye motiver og på den måde ser jeg måske mere julens detaljer på en anden måde end tidligere.

Jul i Tivoli slot

Jul i Tivoli

Jeg var en tur forbi Tivoli og deres juleudstilling, som de laver hvert år. For første gang i mange år synes jeg faktisk at det var mega hyggeligt med alt den juletamtam omkring mig. Jeg skød en masse skud, nogle blev gode imens andre blev kasseret men generelt set så fik mit fokus på julen omkring mig skærpet. Så jeg kan takke Tivoli i år, for at være en aktiv del af den proces jeg kalder “Julestemning, kom igen”. Det er ikke kun i Tivoli der er julepynt og julestemning. I København og ja nærmest i alle byer er der jul i butikker, på gade og vej.

 

Juleaften 

Jeg holdt juleaften i Borup nær Roskilde. Det var smadder hyggeligt, og juleanden samt flæskestegen var allerede i gang med at blive steg i henholdsvis Webergrill og ovnen. Der  duftede af jul i hele huset, og jeg kan huske at jeg gik rundt og sniffede jul til den store guldmedalje indtil maden kom på bordet. Jeg elsker julemad, så er det sagt. Det hele smagte godt, og kors hvor blev man dog mæt. Det var i det store hele en juleaften lige efter bogen. Så julen kom faktisk i år til at blive en tak bedre i år mht. min egen juleglæde og julestemning i kroppen. Julens mad

Jeg håber du selv har haft en dejlig jul, og nu venter spændt på en brag af en nytårsfest. Jeg selv tager det lidt roligt, da jeg slet ikke er fanget af det med at fyre raketter af og gå til byen og drikke mig i hegnet. Det siger mig intet. Så har ingen planer, ud over at starte hjemme med god nytårsmad og så ser jeg hvad der sker.

Jeg vil her til slut ønske dig Glædelig Jul og Godt Nytår, vi ses i 2014 til flere spændende og indholdsrige blogindlæg.

Pas på jer selv og hinanden!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *