Min motivation – bloggens formål

Jamen så er det sørme tid igen til et blogindlæg.
Jeg lovede mig selv, da jeg oprettede domænet og besluttede mig for at blive blogger, at jeg kun ville skrive når jeg følte jeg havde noget på hjertet. Kvalitet fremfor kvantitet blev mit yndlingsmotto og jeg har noget på hjertet nu.

Jeg vil i dag tage fat i ordet “Motivation” Det at føle en motivation for noget, mærker jeg især med min blog når jeg endelig sætter mig ned og skriver et indlæg. 
Det at have noget man brænder for, det giver en nærmest “ild i øjnene” af engagement og glæde.

Jeg har følt behov for at kigge mig selv i øjnene igennem de sidste 1-2 år hvoraf en del af tiden var brugt på blogpause .
Min blog er ikke på nogen kontrakt eller sponsoraftale mht. indlæg men jeg har dog følt behov for at tage en tanketid omkring hvorvidt jeg egentlig ønskede at gå videre med bloggen eller ej.

Hvad var min motivation til at fortsætte? Var det fordi jeg følte behov for at udtrykke mig eller havde jeg en følelse af pligt overfor jer læsere? Den slags beslutninger mht. fremtiden og indhold har taget tid.
Jeg ved udmærket godt, at det her er noget jeg har påtalt og omtalt tidligere men jeg synes lige jeg ville komme lidt mere i emnet.

Man kan egentlig godt sige at bloggens formål og indhold er blevet bredere siden jeg startede.
I starten var bloggens formål at skabe information og svar omkring min diagnose ADD til familie og venner som havde interesse i at vide mere. I dag er bloggens formål for mig at være kreativ med ord, billeder og samtidig ventilere mine tanker og overvejelser ud.

Det er ikke sidste gang jeg trækker et emne som motivation frem og giver mit syn på et bestemt orde/emne/begreb
Jeg tør godt indrømme at min måde at skrive her på bloggen har skiftet udseende og form men den fundamentale motivation har altid været, at udtrykke mig kreativt og måske grave lidt dybere.
Jeg synes også at det er fedt at gå forrest nogle gange, især som blogger.
Der findes mandlige bloggere derude men jeg synes bestemt vi sagtens kunne bruge flere – især dem der IKKE tager sig af mode og make-up (No offense!!!)

Enhver blogger bestemmer jo forholdsvis selv hvordan bloggens form og indhold skal være.
Jeg synes det er FEDT at styre showet selv. Få kritik på det man laver, det er faktisk der man udvikler sig.
I starten, da jeg var meget grøn som blogger, var jeg utrolig nærtagende når folk kom med kritik til mig og min blog.
I dag kan jeg sagtens se kritikken som en form for venlig hentydning omkring hvordan personen ser mine ord.

Hvad motivere dig i livet?
Hvad brænder du for og har din motivation og lyst til de ting du brænder for ændret sig igennem tiden?

Giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet.
Tak fordi du læste med i dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *