Nu kan det kun gå fremad!

Puha, dette indlæg kan blive mega spændende at læse, men det kan også blive en af disse indlæg som jeg inderst inde helst vil holde langt væk fra internettet’s overflade. Ja, jeg sidder fredag eftermiddag og puster ud. Ikke kun for ugen men også for en proces jeg har været igennem og stadig mærker i fuld sving. I mit hoved findes der lige i øjeblikket ingen balance, ej heller ingen ro omkring fremtiden. Jeg satsede hårdt og knoklede alt jeg overhovedet kunne for at komme ind her i januar på Webintegrator uddannelsen. Fik sendt alle papirer afsted, lavet en personlig ansøgning og gået til mødet jeg skulle for at sælge mig selv bedst muligt. Jeg havde endda fået grønt lys fra kommunen mht. revalidering, som ikke bare gives til folk for deres blå øjnes skyld.

Jeg har omtalt og fortalt om denne omgang i et tidligere indlæg men føler stadig at der er nogle følelser og frustrationer der skal ventileres ud af kroppen. Så stå gerne af nu og nyd din fredag hvis du har lyst. Ja, jeg skal ikke gøre dit humør dårligt af mine ord.
Om du læser videre, er på dit eget ansvar. Jeg vil bare ha det ud af systemet!

Skolen havde nok gerne set mig som elev på skolen og de har ingen skyld i at uddannelses ministeriet trak et uddannelsesloft over hovedet på dem i form af mindre antal de kunne give adgang til på skolen i hele 2017.
Jeg havde fået at vide at normalt ville de kunne tage 64 elever ind hvert ½ år og skide fedt tænkte jeg.
Der var GODE chancer, endda rigtig gode.

Bum, så kom afslaget og efter noget research finder jeg så ud af at uddannelsesministeriet har pålagt Roskilde Teknisk Skole og andre teknisk skoler i hovedstadsområdet at spare pladser væk.

Jeg rammes ind imellem (siden jeg fik afslaget) af en følelse af afmagt.
En afmagt overfor den politiske grå eminense der bare vælger løsninger uden at tænke på at det de gør, rammer mennesker der for alt i verdenen GERNE vil videre i livet. I gang med uddannelse og i job efterfølgende.
Jeg ved godt at de ikke har gjort det for at straffe mig personligt. Det gør det dog ikke nemmere at tackle den følelse man sidder med bagefter og skal lande på benene igen.

Jeg er landet på benene igen men min balance er ikke helt i orden endnu.
Visse dage har jeg bare lyst til at kyle det hele langt væk og gemme mig under dynen.
Det hele kan være ligemeget altså, så pænt ekstremt ligemeget!

Jeg ved udmærket godt at jeg ikke er den første i verdenshistorien der har fået afslag.
At andre har fået måske ikke kun en men en del afslag ved jeg også godt.
Det er blot første gang i mit liv jeg har prøvet at få afslag på noget der betød så meget for mig at jeg brændte 110% på at komme i gang og videre med livet.

“Brug det som motivation til at kæmpe dig videre!”

Det siger mange venner og familien til mig.
Kæmp for din fremtid og din drøm om uddannelse.

Jovist, det lyder rigtigt nok og jeg skal nok også komme videre og komme ind på uddannelse.
Jeg er bare knækket. Knækket i følelsen af at noget bare lykkedes. Noget man brændte for og ville af hele hjertet.
Så er det meget normalt at man knækker indeni, bare lidt.

Det gik jo næsten også for nemt, ik?
Kommunen gav grønt lys og skolen lød begejstret og glad for de ord jeg sagde til samtalen der skulle foregå inden de besluttede hvem der kom ind. Så kommer en mur plantet af en enhed helt udenfor skolens regi.

Ja, det her er et indlæg som ikke indeholder ret meget YEAH! følelse men sådan er livet som blogger jo også. De dage hvor det hele er ØV og man har lyst til at råbe “FORHELVEDE DET ER URETFÆRDIGT!!!!!”

En anden del af mig ligger stadig og råber i mit indre øre… “GIV IKKE OP NU! KÆMP FOR DET DU VIL!”
Det må være den stædighed som jeg har i mig som råber til mig. En stædighed som helst skal omdannes til en gejst og motivation til at se frem og ikke bare kigge ned i det sorte hul af øvhed.

Jeg må og skal videre – slå koldt vandt i blodet og tage et skridt af gangen hen imod at søge igen og tro på at jeg har heldet med mig til sommer. Så min pointe er faktisk til dig som har læst helt hertil. Hvis du møder muren men du brænder for det du vil. Spræng muren og kæmp videre! Kæmp for dine chancer og prøv igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *